Kranio-Sakral Terapi – Baby/børn & voksen

Kranio-Sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen og korsbenet samt centralnervesystemet (hjerne, rygmarv og rygmarvsnerver). Karnio-Sakral terapi er en meget blid og behagelig behandlingsform, der har til hensigt at udbedre skævheder og spændinger, der belaster centralnervesystemet. Behandlingen foregår med “det blide tryk” (ca. 5 g) specielle steder på hovedet, nakke, ryg og korsben.

Behandlingen foregår på en briks, hvor man ligger på ryggen eller maven, tildækket med et tæppe og til stille musik. Det opleves af klienten yderst behageligt og afslappende og netop får kroppen mulighed for at slippe spændinger i bl.a. muskler, membraner, bindevæv og organer. Når kroppen er “befriet” for spændinger, begynder den selv at finde tilbage til sin naturlige form og balance.  

Behandlingen kan have en positiv indvirkning på:

 

  • almene fysiske og psykiske tilstand og velbefindende
  • kolik eller andre gener hos baby/børn
  • anspændthed og irritabilitet
  • søvnløshed
  • piskesmæld og hjernerystelse
  • for højt blodtryk
  • svimmelhed, øreproblemer og tinnitus
  • kæbespændinger og bidfunktion
  • homonelle forstyrrelser
  • allergi og astma
  • stress eller psykiske problemer
  • hovedpine og migræne
  • fordøjelsesbesvær
  • svigtende koncentration
  • indlæringsproblemer
  • smerter og spændinger i muskler, knogler og led
Ovennævnte symptomer kan være opstået af mange forskellige årsager. F.eks. kan det skyldes dårlig kropsholdning, psykisk eller fysisk chok, stress, ulykke, fald/slag, følgevirkninger fra operation. Vi sidder eller står forkert og nerverne i nakke, ryg, lænd presses/klemmes. Det kan stamme helt tilbage fra fødslen.

I forbindelse med Kranio-Sakral terapi behandling bruger jeg også “ret ryg og nakketeknikker” til at rette kroppen op samt “organmassage”, hvis der ligger mange spændinger i mave/bughulen.

 

Kraniosakral terapi til babyer

Kraniosakral terapi til din baby er noget helt særligt. Det er en blid og nænsom behandlingsform, som kan udføres på de allermindste – og netop derfor er den så unik.

Det er hårdt at komme til verden. Mange babyer oplever, at der bliver presset, trukket eller vredet lidt voldsomt under fødslen for at få dem ud. Det kan påvirke både kranie, nakke og rygsøjle, som kan blive skæve – og ikke altid selv finde tilbage til deres naturlige form.

En vigtig nerve, nervus vagus – også kaldet vagusnerven – kan blive klemt, især hvis der er skævhed i nakken. Denne nerve forbinder hjernen med blandt andet fordøjelsessystemet og spiller en central rolle i kroppens evne til at finde ro og balance.

Når vagusnerven er påvirket, kan det give forskellige udfordringer hos babyen, såsom:

  • Kolik
  • Fordøjelsesbesvær
  • Refluks
  • Suttebesvær
  • Meget uro
  • Søvnforstyrrelser
  • Skæv kropsholdning (fx bananform)
  • Skæv hovedform
  • Nakkeproblemer
  • Tendens til at foretrække én side

Mit hjerte brænder for de helt små. De fortjener den bedste start på livet. Derfor anbefaler jeg Kranio-Sakral Terapi – det blide tryk, som kan gøre en stor forskel.

Kontakt

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid?

    Find klinikken her